Måske har du i den seneste tid bedt for Ukraine? Du har måske også bedt for din egen økonomi, nu hvor renten måske stiger, og priserne på mad og olie er taget på himmelflugt.

Det har jeg. Bedt altså. Og en dag mens jeg bad, kom jeg til at tænke på Putin. – Hvor ville det hele egentligt være meget mere enkelt og trygt, hvis den mand blev taget ud af spil, sagde jeg til Gud. – Så ville ukrainerne sove godt, og vi andre ville ikke risikere at måtte nøjes med én bil, eller dét, der er værre. Måske du kunne organisere et rask lille hjertestop eller få den russiske generalstab til at gennemføre et lille uskyldigt internt snigmord, eller..

Knap nåede jeg at sende tankerne afsted, før jeg følte, at jeg blev standset. – Nej, den går jo ikke Carsten. Det var vist ikke at bede efter Guds vilje, det du havde gang i der. Det var nok alligevel ikke hjertestop og snigmord, Jesus havde i tankerne, da han sagde: Elsk jeres fjender, og bed for dem, der forfølger jer (Matt. 5:44)

ØV! Hvorfor skal Gud også være så radikal i sin kærlighed???

– Tjaee, hvad nu hvis han IKKE var så radikal? Hvordan ville det så egentligt se ud med dig, Carsten? lyder det næste spørgsmål, mens jeg sidder og smalltalker med Gud. – Det var nok ikke kun Putin, David tænkte på, da han skrev:  I skyld har jeg været, fra jeg blev født, i synd, fra min mor undfangede mig.

Dén vælger jeg så at lade være med at svare på. Nu var det jo Putin, vi talte om. Ikke?

Radikal kærlighed

Ægte kærlighed er altid villig til at gøre det svære. Ægte kærlighed vil altid tage imod en udfordring. Den tager aldrig den nemme vej. Og Jesu kærlighed er ægte.

Og jeg er kaldet til at spejle den kærlighed ud i verden. Så når kugler flyver i Ukraine, er det ikke nok at bede for ukrainerne, verdens ledere, de mange embedsmænd, der arbejder for fred bag kulisserne, soldaterne på kampfronten, de sårede, dem, der sørger over tabet af deres kære, flygtningene og de tusindvis af mennesker, der netop nu forsøger at hjælpe dem, der er blevet fordrevet.

Det er også vores pligt at bede for vores fjender. Og med det mente Herren altså, at vi skulle bede positivt for dem.

Så hvordan gør jeg nu det? Kærligheden vil jo ikke glæde sig over uretten, og derfor vil den ikke lade mig ignorere uretfærdigheden og den smerte, den påfører uskyldige ofre. Kærligheden vil aldrig tillade, at det onde forbliver uimodsagt.

Kun Gud ved

Det har aldrig været nemt for mig, at bede for mine fjender. Jeg blev mobbet ud af folkeskolen, og det har været en kamp at lære at bede for de drenge, der mobbede mig, selvom det skete helt tilbage i de første skoleår.

Det er ikke synet af Vladimir Putin på fjernsynet, der gør at sygeplejersken på landssygehuset ser med bekymring på blodtryksmåleren, når jeg er til de faste kontroller. (Det er nok mere min ihærdige og selvopofrende indsats for at bekæmpe madspild, der har fået blodtrykket lidt højt op.) Men selvom Putin ikke kan få æren for mit høje blodtryk, så er jeg oprigtigt ked af, og måske også irriteret over den måde, Putins opførsel i den her sag skader så mange mennesker. At hans politik stærkt begrænser trosfrihed og ytringsfrihed gør mig ikke venligere stemt overfor manden.

Men jeg vælger at stole på Jesus. Han har bedt mig bede for mine fjender, og han ville aldrig bede mig om at gøre noget, der alligevel ville være nytteløst. Gud siger, at han ved hvilke planer han har med os. Planer om lykke, fremtid og håb. Den slags planer har han ikke kun for mig, og Jeremias, som han først sagde ordene til (Jer 29:11). Gud har også gode og konstruktive planer for de mennesker, jeg opfatter som fjender.  Og han har givet dem evner til at udføre hans gode planer. Tænk bare, hvis de begyndte at bruge gaverne til dét som Gud oprindeligt havde tænkt sig, de skulle bruges til. Hvad nu hvis al den energi og genialitet, der lige nu bliver brugt på at skabe ulykke, i stedt blev brugt på at skabe lykke og fred?

Kun Gud ved hvilke planer han har lagt for mine fjender, men det er helt sikkert, at den lykke og fred han har planer om, ikke er bygget på andre menneskers nederlag, sorg og smerte. Kristi kærlighed vil noget andet og mere. Og det ville være fantastisk hvis Guds planer blev ført ud i livet.

Så jeg beder om kærlighed. Først at jeg må få kærlighed nok til at bede. Og dernæst om at Gud vil lade hans kærlighed trænge ind i hjerterne hos venner og fjender. For jeg ved, at Guds kærlighed har magt til at stoppe krigen og skabe fred.

Jeg behøver ikke at vide, hvordan Gud virker i et andet menneskes liv, før jeg beder. Jeg beder bare Gud om at røre ved en mands hjerte, åbne hans øjne og vise ham en bedre vej. Og så overlader jeg resten til Gud.

Og jeg beder til Gud om, at han vil sende mennesker, som kan være en positiv indflydelse og tilbyde en alternativ stemme og vision i min fjendes liv.

Jeg vil fortsætte forsøget på at overvinde mig selv, og bede om at Gud vil give mine fjender den største gave: Hans kærlighed. Det er en daglig kamp, for noget i mig kræver jordisk hævn. Og jeg har stadig nogle ar efter de sår tidligere fjender gav mig. Men på den anden side har Kristus mødt mig med en uforbeholden kærlighed. En kærlighed , der er tålmodig og mild. En kærlighed der ikke søger sit eget, og ikke bærer nag. Og den kærlighed tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Mødet med den kærlighed gør den svære bøn mulig.

Derfor opfordrer jeg dig til at stole på Jesus og i hans kærlighed finde styrke til at bede sammen med mig.