Der bliver talt mere og mere om unges psykiske trivsel. Også her hos os, kan vi konstatere, at der er et voldsomt pres på ungdomspsykriatrien. En gruppe forskere fra New York University mener, vi nu er 12 år inde i den største epidemi af psykiske sygdom blandt unge, der nogensinde er registreret. Og ingen bliver hårdere ramt, end piger fra velhavende, sekulære og individualistiske nationer, som de nordiske lande.
Blandt de 11-15 årige europæiske piger er det nu næsten hver femte pige, der oplever mindst 3 stresssymptomer på en uge. For drengene er det kun det halve. Og mens både piger og drenge bliver mere stressede på tværs af hele Europa, ser det absolut værst ud i vores del af verden. Det er pigerne i de økonomisk rige og tidligere kristne reformerte lande, der står for den største stigning i psykisk utilpashed. Ligestilling, uddannelse, social sikkerhed og fremtidsmuligheder er altså ikke længere nok til at holde psykisk stress på afstand. Før 2010 var det ellers netop vores nordiske unge, der havde det bedst i Europa. Men det ændrer sig altså nu.
– Der er en mental sundhedskrise i de mindst religiøse (og mest individualistiske) lande, som især omfatter de historisk protestantiske lande, skriver Zach Rausch et al.
Jon Haidt, der samarbejder med Zach Rausch, peger på 2012 som det år, hvor det hele tippede rundt. Da andre studier viser at netop den samme gruppe af sekulære unge piger også er dem, der har det højeste tidsforbrug på smartphone og sociale medier, mener forskerne, at det er nærliggende at mistænke en sammenhæng mellem de to ting. De sociale medier blev nemlig efter deres opfattelse brugt til at dele en ny måde at se verden på.
Jon Haidt fortæller, at én af hans kollegaer, Greg Lukianoff, allerede året efter, i 2013, konstaterede, at unge på New York University pludselig uden varsel tog 3 store løgne til sig:
- Hvad der ikke slår dig ihjel, gør dig svagere. (Løgn #1)
Mennesker begyndte at tro, at de var skrøbelige og ville blive skadet af de ord og holdninger, der var anderledes. Ja, andres synspunkter bliver nu opfattet som vold, der direkte kan skade andre. Derfor må de beskytte sig selv og andre mod meninger, som de ikke er enige i. Det lægger pres på ytringsfriheden. - Hav altid tillid til dine følelser (Løgn #2)
De kom til at tro, at deres følelser – især deres bekymringer – var pålidelige guider til virkeligheden. Man begyndte at lægge mere vægt på selvforståelse og følelsesmæssig intelligens som redskaber til at håndtere komplekse situationer. - Livet er en kamp mellem gode og onde mennesker (Løgn #3)
De kom til at se samfundet som en verden sammensat af ofre og undertrykkere – gode mennesker og dårlige mennesker. Når vi betragter livet som en kamp mellem gode og onde mennesker, skaber vi håndgribelig forståelse af samfundets dynamik. Og det har så ført til en bevidst indsats for at identificere og bekæmpe det, der betragtes som ondskab i samfundet. Ulighed og social uretfærdighed er noget af det, der betragtes som ondskab. Og det har desværre ført til den konklusion, at ondskabens kilde er onde mennesker, som derfor skal bekæmpes.
– Den politiske venstrefløj tog disse ideer langt mere til sig end de konservative på højrefløjen. Unge venstreorienterede kvinder adopterede dem mere end nogen anden gruppe på grund af deres kraftigere brug af sociale medier og deres deltagelse i online-fællesskaber. Disse kognitive forvrængninger fik dem så til at blive mere ængstelige og deprimerede end andre grupper, mener Jon Haidt.
Hvad skal vi så sige til det?
Forskerne fra New York University påpeger nogle udfordringer, med de kommer ikke med noget modspil. (Udover at de ønsker smartphones hen hvor peberet gror!) Men bibelen har et noget mere nuanceret svar på problemerne, så lad os prøve at se, hvad den svarer.
Hvad der ikke slår dig ihjel, gør dig svagere. (Løgn #1)
Det er en frygtdomineret tilgang til livet, som sætter både åndsfriheden og ytringsfriheden under stort pres. Man opfatter mennesker med andre holdninger som direkte farlige. Og det bliver rigtigt svært at respektere hinandens ytringsfrihed, når man frygter, man selv bliver skadet af det.
Bibelen lærer os derimod, at vi som kristne kan være trygge. Selv når det ser værst ud. Vi kan jo lægge ud med Rom 8:31 og 35: Hvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da være imod os? … Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd?
Selv når vi rammes af det værste, er vi stadig i Guds hånd. Og det er netop hos ham, vi finder styrke til dagen og vejen. Det kan andre ikke tage fra os.
Derfor er andre mennesker ikke farlige. De kan højest slå os ihjel! Derfor kan vi trygt gå i dialog med andre mennesker. Ja, vi kan endda tillade andre, at have andre meninger end dem vi har. De kan ikke tage noget fra os, for det vi har, har vi fået fra Gud. Selv den djævelske ondskab, der kan ramme os, er tilladt og afmålt af Gud. Samtidigt kalder Gud os til at være sandheden tro i kærlighed.
Hav altid tillid til dine følelser (Løgn #2)
Til det svarer bibelen: Stol på Herren af hele dit hjerte, og støt dig ikke til din egen indsigt. Hav ham i tankerne på alle dine veje, så vil han jævne dine stier. Vær ikke vís i egne øjne! Frygt Herren, og hold dig fra det onde; det skal være lægedom for dit legeme, en styrkende drik for din krop. Ordsp 3:5
Den bibelske grundtanke er, at Gud har lagt planer for hvert eneste menneske. Og det er tanker om lykke og fred, om fremtid og håb. Men når vi mennesker begynder at overtage styringen af vore liv, så går det hurtigt galt. For vi har ikke den fornødne indsigt i hverken nutid eller fremtid til at vide, hvad der er til vores eget bedste. Der er ikke meget ved at navigere efter et kompas, der bare snurrer og snurrer rundt. Så kommer man til at sejle i ring. Og vores følelser er simpelthen for omskiftelige til, at vi kan leve vores liv efter, hvad de siger til os. Og når vi tænker lidt over det kan vi nok også huske tilbage på situationer, hvor vores følelser tydeligvis guidede os i en forkert retning. Her er nogle eksempler, du måske også har oplevet:
- En person, der føler sig usikker, kan fejlagtigt opfatte uskyldige handlinger som trusler, mens en anden, der føler sig overbevist om noget godt, kan overse advarsler om, at noget negativt er på vej.
- En person, der er bekymret for en situation, kan overvurdere risici og konsekvenser, mens de muligvis ikke kan få øje på selv de mest oplagte løsninger.
- Hvis man er lidt usikker på sig selv, kan man hurtigt overvurdere eller undervurdere ens egne evner og værdi.
- Nogle gange kan en overdreven stolthed eller selvtillid føre til en manglende evne til at erkende fejl eller mangler. Det kan påvirke både beslutningstagning og relationer på en negativ måde.
Ordsprogenes bog lærer os, at vi ikke skal støtte os til vores egen indsigt. Det betyder ikke, at vi skal ignorere vores intellekt eller erfaring, men snarere, at vi skal erkende, at vores menneskelige visdom har sine grænser. I 1. Korintherbrev 1:25 står der: “For Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker.” Det fortæller os, at Guds vejledning går ud over vores forståelse.
Derfor skal vi lytte, når Gud opfordrer os til at vælte vores vej på Herren, og stole på ham. For så vil han gribe ind. Rebecca M Pippert noterer det så præcist i bogen SALT: ”Sandheden er, at vi ikke behøver selvtillid, vi har brug for Gud-tillid.”
At have Gud som vejleder i vores liv er en gave, der bringer visdom.
Livet er en kamp mellem gode og onde mennesker (Løgn #3)
Det er så fristende at se kampen mellem det gode og det onde som noget, der foregår mellem mennesker. Det giver os et fjendebillede, som vi kan forholde os til. Vi ser – desværre – også kristne, der har svært ved at skelne her. Men bibelen lærer os meget klart, at den egentlige fjende ikke er et menneske. Heller ikke aborttilhængere og LGBT-personer. Ingen af dem er fjender. De er først og fremmest mennesker med andre holdninger.
For alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, Rom 3:23, og derfor er vi alle på samme hold. Ondskaben har fået fat i os alle, og vi har alle brug for Jesus. Den kristne, som har indset det, ved også at ondskaben der har grebet om os kommer et andet sted fra. Og det er dér vi skal kigge hen, når vi leder efter fjenden. Paulus skriver det direkte i hans brev til efeserne:
Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Ef 6:12
Vi mennesker skal derimod stræbe efter at elske hinanden. Det kan vi godt gøre uden at være enige. Vi må stå fast på den sandhed Gud har givet os, men vi må stå fast i kærlighed-
De tidsstrømninger som har grebet verden de sidste 12 år er altså langt fra bibelske. Og selvom de har nogle positive karaktertræk, så ender det med at blive rigtigt skidt, fordi de baserer sig på falske ideer om, hvem mennesket er, og hvad det kan.
Derfor har vi som kristne en stor opgave i at være lys ind i verden, og med vore egne eksempler vise, at der er en anden måde at leve på. At der er en mulighed for at finde styrke i det svære, at vi kan være trygge ved at leve efter Guds vejledning, og at vi altid er villige til at elske dem, vi ikke er enige med. For det er den bibelske måde at hjælpe hinanden ud af den mentale krise, som mange er havnet i. Sandheden tro i kærlighed.
Kilder:
Why the Mental Health of Liberal Girls Sank First and Fastest, Jon Haidt 2023
The Youth Mental Health Crisis is International Part 4: Europe, Zach Rausch, Thomas Potrebny, Jon Haidt 2024
The Case for Phone-Free Schools, Jon Haidt 2023
Ledende researcher, Zach Rausch, har tidligere samarbejdet med Novo Nordisk om at undersøge nordiske unges mentale tilstand. Han var i 2023 en af hovedtalerne ved Forum for Anvendt Forskning i Børn og Unges Mentale Sundhed, der er en konference for de førende aktører inden for børne- og ungepsykiatri i Danmark