Når du i denne søde juletid sætter tænderne i endnu et dejligt stykke chokolade, er det måske et godt tidspunkt at kigge lidt nærmere på en af de helt store engelske chokoladeproducenter. Historien om Cadbury er nemlig også historien om en kristen familie, der satte handling bag deres tro og var med til at forandre England.
Det var i 1831 John Cadbury lejede sig ind i en fabrik ikke langt fra hans forretning, som solgte te-, kaffe- og chokoladeprodukter. Han var selv født ind i en velhavende kvæker-familie. Som kvæker var det imod hans tro at tage en universitetsuddannelse, og han kunne heller ikke gøre karriere ved militæret. Løsningen blev, som for så mange andre kvækere, at blive selvstændigt erhvervsdrivende.
John havde på dette tidspunkt allerede i nogle år drevet butikken og han var overbevist om at chokoladedrik kunne være med til at erstatte alkoholiske drikke og på den måde være med til at hjælpe de mange familier, der kæmpede med fattigdom på grund af alt for meget druk. Som han sagde: ”Den mand, der undlader at drikke alkohol, har råd til oksekød om søndagen”.
Det var altså med den store vision at ændre forholdende for nogle af de fattigste, at John Cadbury drev sin virksomhed. Det var ellers midt i den industrielle revolution i England. Det var en tid, hvor virksomheder groft udnyttede deres arbejdere, og mange af dem døde unge. Men John Cadbury kunne ikke få den måde at drive virksomhed på til at stemme overens med det, han læste i bibelen.
Et kristent forretningsgrundlag
Og den holdning var han ikke ene om at have. Faktisk var John Cadbury en ud af tre kvækere, der drev chokoladefabrikker med udgangspunkt i Mika 6:8 Hvat krevur hann av tær annað enn at gera tað; sum rætt er, at stunda á kærleika og í lítillæti fylgja tínum Guði?
De to andre navnkundige kvæker-kristne chokoladekonger var Joseph Fry (1728 – 1787) og Joseph Rowntree (1836 – 1925) Sidstnævntes chokoladefabrik har nok haft størst indflydelse på den færøske jul. Det var nemlig Rowntree, der 11 år efter grundlæggerens død begyndte at producere Quality Street. Det fortsatte de med, til fabrikken blev opkøbt af Nestle i 1988.
Under mottoet “Spiritual and Solvent” skete der en uhørt udvikling på og omkring Cadbury-fabrikken. Medarbejderne blev behandlet godt. De fik en rimelig løn, og særligt de unge blev tilskyndet til at læse på aftenskole. De kristne grundtanker fik også plads i produktlinien, hvor man blandt andet kunne købe Churchman’s Chocolate. I 1846 fik John selskab af hans bror Benjamin, der også trådte ind i virksomheden. Sammen drømte de om at skabe en helt ny by, hvor medarbejderne kunne leve på tryg afstand af Birminghams usle slumkvarterer. De to brødre fik aldrig selv opfyldt den umådeligt dyre drøm, men mens fabrikken voksede, og medarbejderne trivedes strømmede pengene ind på deres bankbog. På den måde søgte de at leve op til deres motto. De arbejdede ”Spiritual”, altså efter bibelske principper, og de sikrede, at de var solvente og kunne ikke bare betale hvad de skyldte. De kunne også lægge penge til side til deres drøm om at hjælpe andre.
En drøm bliver til virkelighed
I 1850 kom sønnen Richard også ind i firmaet og sidenhen også den anden bror George, der ellers havde overtaget den gamle butik. I 1861 overtog Richard og George så hele Cadbury, og med den overtog de også visionen om en ny fabrik og en helt ny by, hvor medarbejderne kunne få de bedste forhold. Som tiden gik blev den gamle fabrik for lille og en ny måtte bygges. Det skete på en mark 4 mil uden for Birmingham, nær en lille å ved navn The Bourn. Og da fransk chokolade på den tid blev regnet som den bedste chokolade i verden, gav man området det fransk-klingende navn Bournville.
Bournville
Både fabrikken, og byen som blev bygget omkring den, rummede nogle helt enestående faciliteter: På fabrikken fandtes køkkener til opvarmning af mad og separate haver til kvinder og mænd. Der var også opvarmede omklædningsrum, og endda swimmingpools til henholdsvis kvinder og mænd. Alle unge medarbejdere blev opfordret til at lære at svømme og der blev lavet ture på landet og sommerlejre for unge drenge. Mange af disse ting var ganske enkelt ukendte i victoriansk tid. Og selv med nutidige øjne må vi nok sige, at der er langt mellem fabrikker, der tilbyder deres medarbejdere så gode forhold.
Nær fabrikken blev der bygget gode huse, som man lejede ud til en pris som medarbejderne havde råd til at betale, og man sikrede, at alle huse havde så meget jord til, at medarbejderne kunne dyrke deres egne grøntsager. Store arealer blev sat af til sportsbaner og parker.
Det var ikke mindst George Cadbury der satte gang i alle disse nye initiativer. Han betalte af egen lomme for den jord byen blev bygget på, og det var også med hans private formue, han lavede en pensionsordning for de ansatte.
Cadbury og andre lignende virksomheder blev forbilleder for andre virksomhedsejere, der begyndte at kopiere nogle af ideerne.
Sociale aktivister
Det var ikke kun på fabrikken Cadbury-familien lod deres tro styre deres gerninger. John Cadbury var i det hele taget kendt som en social aktivist der også bekæmpede mishandling af dyr og udnyttelse af børn som arbejdskraft.
De to verdenskrige gav imidlertid familien nogle udfordringer. Kvækere var militærnægtere, der troede fuld og fast på at krigsførelse er i strid med Guds ord. De insisterede på at bruge ordet som våben og finde frem til fredelige løsninger. Cadbury-familien, med en enkelt undtagelse, afviste derfor at deltage i den væbnede krig.
Men de fandt sammen med visse andre kvækere en udvej til både at vise sig som patrioter og alligevel undgå at bære våben. I stedet drog de ud på slagmarken med kvækernes ambulanceservice, der hurtigt blev kendt som chokoladeambulancerne.
Den nuværende generation af Cadbury-familien har ikke helt forladt hverken chokoladen eller deres filantropiske rødder. Mens Kraft overtog Cadbury-mærket i 2010, er familien fortsat optaget af at omsætte Jesu ord i prakis. Direkte efterkommere af Johns barnebarn, Barrow Cadbury udgør flertallet den fondsbestyrelse, der leder fonden Barrow Cadbury Trust. Det er en fond, der arbejder med en række aktuelle sociale problemstillinger som ulighed mellem kønnene samt racisme. Og James Cadbury – tip-tip oldebarn af John Cadbury – er selv trådt ind i chokoladebranchen med virksomheden Love Cocoa, som laver engelskproduceret Fair Trade chokolade. 10% af overskuddet doneres til velgørenhed.
Cadbury chokolade er som nævnt overtaget af det multinationale firma Kraft og bliver ikke længere drevet på et åndeligt grundlag. Men det er fortsat ikke muligt at købe alkohol i Bournville. Så sent som i januar 2019 tabte supermarkedskæden Tesco en retsag, de havde anlagt for at få en alkoholbevilling
Eftertanke
Cadbury blev både grundlagt og drevet i tro på Gud. Selvom det snart er 200 år siden John Cadbury åbnede sin lille forretning i Birmingham, kan kristne den dag i dag lære mangt og meget af ham og hans efterkommere.
I bibelen skriver Jákup i kapitel 2 vers 18: … sýn mær trúgv tína uttan gerningarnar, og eg skal sýna tær trúnna av gerningum mínum! Og det var netop det Cadbury og de andre chokoladekristne familier gjorde: De viste deres tro med deres gernnger, og derved opnåede de at forandre deres land på en fredelig måde. Mens Frankrig led under en blodig social revolution, blev England båret igennem af en række kristne forretningsfolk der udøvede deres tro i praksis. Må Gud give os nåde til at følge deres eksempel.
